Hvad man IKKE må tage billeder af som fotograf

Siden fotografiets opfindelse har der været restriktioner mod, hvad man egentlig må tage billeder, specielt hvis der er mennesker, der helst ikke ser, at deres legeme bliver foreviget for eftertiden, også selvom man kan risikere, at teknologien gør, at det forgår i processen.

Men der skal lige lyde en forklaring om, at det faktisk er meget bredt tilladt at tage billeder, men man mener ofte, hvornår man ikke må offentliggøre billederne, som andre kan få adgang til, om det så er i trykte sager eller på nettet.

Man siger som udgangspunkt, at man skal have tilladelse af folk til at tage billeder af dem, når man er hjemme hos dem, ellers er der tale om uberettiget adgang til billedelige kilder.

Befinder man sig derimod som fotograf i det offentlige rum, så har man bredere beføjelser, da folk må antages at vide, at når de befinder sig et offentligt sted, så kan der blive taget billeder af dem.

Dog er der den bemærkning, at billedet skal være taget på afstand og ikke specifikt af vedkommende, hvorfor man ellers skal have en tilladelse til dette.

Den slags gælder også ved ferieresorter, på strande med videre, men der er som bekendt forskel på teori og praksis.

For specielt sladderbladene vælger at søge om tilgivelser end tilladelse ved at udgive en del af disse billeder, for selvom de godt ved, at de kan risikere at få en bøde eller en sag fra pressenævnet, så satser de på, at det opvejer, at de er ude med en god historie, som folk vil betale penge for.

Derfor er det virkelig svært at håndhæve alle disse regler, specielt nu om dage, hvor praktisk talt alle mennesker har adgang til at knipse billeder virkelig hurtigt og kan udgive dem på diverse medier lige så tjept.

Derfor bør du altid spørge om tilladelse til at tage andre menneskers billeder.